Er du interesseret i datalogi, har du sikkert hørt om kryptovalutaerne og deres revolutionære teknologier og ekspansive vækstrater. Der er masser af investeringsmuligheder i kryptovaluta, som du kan læse mere om her.
Men det er også interessant at dykke lidt ned i, hvordan det fungerer bag scenen med kryptovalutaerne, som revolutionerede markedet, da de kom ud første gang i 2009 som en alternativ til de faste valutaer.
Hvordan fungerer kryptovalutaer?
Du har sikkert hørt om Bitcoin, den mest berømte form for kryptovaluta, der også var den første på markedet. Bitcoins fungerer med en p2p-teknologi (bruger-til-bruger), der betyder en decentral styring af valutaen, der skal gå uden om banker og andre centralenheder, der normalvis styrer valutaer og fastlægger deres værdi
Bitcoin har en åben kildekode, som deles af alle brugere af Bitcoins, hvilket vil sige, at alle transaktioner dokumenteres offentligt i alles regnskabsbøger på engang, hvilket også gør det meget vanskeligt at fifle med.
En anden gode ved Bitcoins er, at de kan dække enkeltpersoner finansielt, der normalt ikke er en del af et økonomisk system. Det er en fordel i lande med svage økonomier, hvor bankvæsnet ikke fungerer optimalt, og hvor den enkelte kan foretage sig transaktioner uden om de centrale økonomiske styreenheder. Man kan ikke betale med Bitcoins over det hele endnu, men det regner økonomiske vismænd med sker inden for få år.