Vi hører meget om, hvor meget data fylder på arbejdspladser, i politik og generelt bare på forskellige områder rundt omkring. Der bliver samlet uanede mængder af data ind, og måske kan det være lidt svært at gennemskue, hvad det egentlig er, vi kan bruge den til. Jo, i forhold til naturvidenskabelige forskning giver det måske sig selv, for det giver meget god mening, at vi har brug for a observere, hvad der sker over tid, når en gruppe mennesker indtager et medikament. Men hvad med alt den samfundsvidenskabelige data? Her får du en kort introduktion.
Alt fra politik til befolkningens præferencer for sodavand
Samfundsvidenskab er en bred størrelse, og derfor kan vi sige utroligt meget om mange forskellige forhold ved hjælp af kvantitativ data. Så er alle er med, så betyder det observationer som er indsamlet systematisk, for eksempel ved hjælp af survey-indsamlingsprogrammer. Når informationerne er indsamlede, kan vi bruge dem til at lave statistik med.
Hvis vi kigger på klassisk politologi, kan data for eksempel fortæller os noget om, hvordan befolkningen forholder sig til det politiske system. Føler forskellige vælgergrupper, at politikerne hører efter, hvad de siger? Og bliver man mere kritisk over den siddende regering, hvis man er venstreorienteret? Hvilke grupper undlader at stemme til valg, og har denne tendens ændret sig over tiden? Det er uanede mængder af spørgsmål, du kan stille, og selvom data ikke kan besvære dem fuldstændigt, kan det give et godt fingerpeg.
Man kan også bruge data til at sige noget om befolkningens vaner inden for bestemte områder. Foretrækker danskerne for eksempel Coca Cola eller Pepsi, og er det forskelligt fra kvinder til mænd? Hvilken slags seng er mest populær, og er der forskel på hvor friske folk er i løbet af dagen, alt efter om de sover på en boxmadras eller skummadras? Det er faktisk ikke grænser for, hvad vi kan få svar på!
Korrelation er ikke lig med kausalitet
Der er dog lige nogle forbehold, vi må tage, når vi laver statistik. Det er vigtigt at huske, at korrelation ikke er lig med kausalitet. Det vil sige, at selvom vores statistikprogram umiddelbart finder en sammenhæng imellem, at folk der går meget i teater ofte får mere i løn, så skal man lige huske at tænke sig om. Går de for eksempel mere i teater, netop fordi de har flere penge mellem hænderne? Og er det måske ikke bare et udtryk for, at folk med mere uddannelse gennemsnitligt går mere i teater end folk med lav uddannelse? Som samfundsvidenskabelige forsker skal man huske at tænke sin undersøgelse godt igennem, og når vi læser artikler om forskning, skal vi huske, at et forskningsresultat ofte kommer i forlængelse af en masse andre. En enkelt videnskabelig artikel kan sjældent garanterer, at virkeligheden rent faktisk ser sådan ud. Derfor skal vi altid huske vores kritiske sans, når vi lytter til forskningens resultater.