(sponsoreret indhold)

Ny lovgivning i Frankrig gør det forbudt for de franske studerende at benytte smartphones og tabletter i skolen. Loven kom i forbindelse med Emmanuel Marcrons valgkamp, hvor der blev stillet spørgsmål til folkesundhed i henhold til den franske ungdom.

At forbyde mobiltelefoner generelt har allerede været forsøgt i praksis. Faktisk, i 2010, blev en lov ”prøvet af” som gik ud på at mobiltelefoner ikke måtte benyttes i klassetiden. Den nye lovgivning der helt forbyder smartphones, betyder altså at det også er i frikvarteret, hvor telefonerne er forbudt til brug.

Et mindre problem

Der er altid flere sider af en sag, og selvfølgelig er der også nogle som er imod dette store forbud. De som er imod, forsøger at fremhæve logistiske problemer som opbevaringen af mobiltelefoner. For det kan godt være at det er forbudt at bruge smartphones i selve skoletiden (frikvarter eller ej), men i dette omfang kan det ikke forbydes, at de studerende ikke må bruge deres smartphones henholdsvis før og efter skoletiden.

Hvor skal alle de smartphones opbevares?

I kompromis med de som synes denne lov er en god idé, og de som er meget imod og skeptiske, er der blevet debatteret om et eventuelt signalstop. Men hvordan skal det så foregå? Hvor store er omkostningerne ved det? Vil der eventuelt være en samfundsøkonomisk besparelse?

Mange tvivlsspørgsmål er der, og som det ser ud, er det ikke blevet udarbejdet nærmere.

En besked til det franske samfund

I dag er det ca. 90% af alle franske børn i alderen 12 til 17 år, der har adgang til en smartphone. Det er så mange unge, hvor forældrene selv er blevet enige om at deres børn godt kan håndtere og have brug for en smartphone. Det er derfor ikke bare en minoritet der skal forsøges at overtales over på den anden side af lovgivningen, hvilket godt kan skabe et stort stykke arbejde og en forholdsvis ubestemt, men lang, tidshorisont for hvornår loven vil blive vedtaget.

Synes du, sort på hvidt, at det lyder som et godt samfund?

En gråzone for de fleste

Samtidig, er der også mange unge der har en smartphone, fordi alle andre har. Der findes mange forældre, også i Danmark, som muligvis inderst inde ikke synes at deres børn skal have en smartphone i den pågældende alder, men som har en alligevel – for det har naboens barn også.

Psykologisk set, så har vi alle sammen oplevet følelsen af at være socialt ”udenfor” på et eller andet tidspunkt i vores liv. Det er en ubeskrivelig dårlig følelse at have, og den vil vi for alt i verden skåne vores børn for.

Hvo vi førhen kunne placere folk i båse i forhold til hvordan de har det med børn og smartphones, er der nu kommet den her gråzone for forældre, som ikke helt ved hvad de skal synes om det.

Nu er forslaget om lovgivningen kommet, hvilken kan være dén støtte som de tvivlende forældre har manglet, modsat naboerne hvis børn fik en smartphone inden konfirmationen.